Fokus for tiden

I Holland ser myndighederne ingen problemer i at bygge nyt og tæt med stråtag, når det vel at mærke er brandsikret.
I Holland ser myndighederne ingen problemer i at bygge nyt og tæt med stråtag, når det vel at mærke er brandsikret.

Straatagets Kontor arbejder med at dokumentere og videreudvikle stråtagets miljøfordele, herunder at fremme dyrkning af en grundvandsbeskyttende elefantgræs til tækning. Kontoret har leveret dokumentation for at ændre kravene til afstand mellem nye ejendomme med stråtag, så der må bygges tættere, hvis taget brandsikres.
Det sker i samarbejde med vidensinstitutioner som Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, SEGES, Arkitektskolen Aarhus og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.
Sideløbende fokuseres på profilering af stråtaget som det mest klimavenlige af alle, deltagelse i konferencer og messer for bæredygtigt byggeri, vejledning af kunder, arkitekter og byggefirmaer samt udgivelse af ”Tæk”, som er fagets visitkort og samtidig branchens fagblad. (Se hidtil udgivne numre)

Afstandskrav på vej ned…?

Mange brandforsøg som her ved Falck i Gilleleje har vist, at et stråtag brandsikret med Sepatec eller gips og Rockwool brænder dårligt og langsomt.
Mange brandforsøg som her ved Falck i Gilleleje har vist, at et stråtag brandsikret med Sepatec eller gips og Rockwool brænder dårligt og langsomt.

Statens Byggeforsknings Institut, SBi, har undersøgt risikoen fra brand i brandsikre stråtage og har svært ved at finde dokumentation for de restriktive krav i Bygningsreglementet (der skal være 2 x 10 meter mellem to nyopførte ejendomme med stråtag, uanset om der er brandsikret eller ej).

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, DBI, konkluderer, at det moderne, brandsikrede stråtag udgør en minimal risiko og, hvis det antændes, brænder meget langsomt.

Tækkebranchen har nu – i samarbejde med DBI – afsluttet en række nye brandtests, som forhåbentlig fører til endelig dokumentation for, at afstandskravene kan ændres fra 10 til 5 meter.
Forsøgene styrker hypotesen om, at spøgelset med de brændbare stråtage stammer fra en tid, da hovedparten af tagene var tækket med halm og syet fast med tråd, der kunne brænde igennem. At vi i dag næsten udelukkende tækker med tagrør eller mischantus og bruger skruemetoden har elimineret risikoen for spredning af en brand med flyveild fra et stråtag.
Branchen afventer nu konklusionen af brandforsøgene fra DBI, før vi kan gå til Bygningsstyrelsen med resultatet. Vi forventer en afgørelse i løbet af foråret 2015.

Dansk Byggeri, tækkebranchen og DBI har samarbejdet om de nye tests, som blev afrapporteret og indsendt til Bygningsstyrelsen i begyndelsen af januar 2015.
Forud for dette har Straatagets Kontor leveret omfattende dokumentation for, at brandsikring af stråtage nytter. De vigtigste dokumenter og notater kan læses herunder.
Den hollandske succes med at fordoble antal årligt tækkede kvadratmeter har sine rødder i en accept af, at der må bygges tæt med stråtag, hvis det er brandsikret.
Det er en forudsætning for en lignende dansk succes med at introducere stråtaget i moderne byggeri, at afstandskravene lempes.

Her kan du se nogle af de dokumenter, der blev sendt samt en komplet liste over bilag (pdf):

Dyrk grundvand – køb stråtag

Der er stigende efterspørgsel efter elefantgræs til stråtage, som her høstes på Lolland, hvor den største produktion foregår
Der er stigende efterspørgsel efter elefantgræs til stråtage, som her høstes på Lolland, hvor den største produktion foregår

Stråtag er godt for både vandmiljø og for klimaet. Tagrør fungerer som rensningsanlæg, og både tagrør og elefantgræs bruger store mængder CO2 under væksten og er dermed klimavenlige.

Videnscentret for Landbrug og Straatagets Kontor er nu i gang med et tre-årigt projekt, som skal stimulere danske landmænds lyst til at dyrke elefantgræs til tækning. Denne afgrøde er nemlig god for grundvandet og kan med fordel plantes på sårbare områder, hvor drikkevandet dannes.

Efter etablering kan elefantgræs nemlig dyrkes uden brug af sprøjtemidler og med et minimalt tilskud af gørdning.

Aarhus Vand, Aarhus Universitet, Miscanthus.dk A/S, Dansk Landbrug Midt- og Østjylland og landbrugets rådgivningsvirksomhed LMO er med i projektet, som er støttet af Miljøstyrelsen og Foreningen PlanDanmark.

Målet er at få flere landmænd til at dyrke elefantgræs til stråtag, i første omgang i Midtjylland.

Inspirationsbog

Tagrør vokser overalt i vådområder, fjorde og søer og den væsentligste ingrediens i Naturens eget Tag. Her høstes tagrør på Randers Fjord.
Tagrør vokser overalt i vådområder, fjorde og søer og er den væsentligste ingrediens i Naturens eget Tag. Her høstes tagrør på Randers Fjord.

”Naturens eget tag” er først og fremmest en inspirationsbog, der skal give arkitekter, bygherrer og private investorer lyst til at bygge nyt med dette bæredygtige og klimavenlige tag.

Samtidig rummer bogen stråtagenes kulturhistorie, som rækker 5.000 år tilbage.
Den er rigt illustreret med mere end 200 farvefotos. Hver anden af bogens 176 sider er således et stort foto, fordi billeder bedre end ord viser stråtagenes mange muligheder.

Bogen kan bestilles her på siden, hos Peoples Press eller hos boghandleren.

 
Du er her: ForsideOm Straatagets KontorFokus for tiden
www.straatagetskontor.dk