Priserne regner ned over Vadehavscentret, vartegnet over moderne arkitektur med stråtag. Først pris for Verdens flotteste Tækning i tækkemændenes internationale forum, ITS, så pris som Årets Byggeri 2017 og nu – 25. januar 2018 – Lysprisen:
”Lyset formidler Vadehavets lys og naturoplevelser, særligt med fugle, så overbevisende godt, at man har lyst til at komme igen. Belysningen er følsom, poetisk og stemningsskabende”, hedder det bl.a. i begrundelsen for at vælge Vadehavscentret blandt 5 nominerede.
Lysprisen er indstiftet af Dansk Center for Lys, blev uddelt første gang i 2008 og har som formål at sætte fokus på lys og mennesker.
Foto: Adam Mørk