Tangtage under lup

19. august 2014
Her er Læsøs tækkemand, Henning Johansen, godt i gang med at lægge et nyt, metertykt tangtag.
Her er Læsøs tækkemand, Henning Johansen, godt i gang med at lægge et nyt, metertykt tangtag.
 

Læsøs tangtage er blevet grundigt kortlagt af Center for Bygningsbevaring. Det viser sig, at der er flere tangtage eller rester af dem end hidtil antaget. I alt 36 ejendomme på Læsø har tangtag eller har stadig rester tilbage fra dengang, der var tang på ejendommen.

“Projekt red tangtagene” er nu søsat i samarbejde mellem ejerne af bygninger med tangtag, Læsø kommune og Kulturstyrelsen. Planen er at søge nogle af Danmarks største fonde om tilskud til en omfattende restaurering af denne, globalt set, enestående kulturarv.

Hvis alle tage skal genetableres, og bygningerne de ligger på, sættes i rimelig stand, løber omkostningerne op i 90 millioner kr., viser kortlægningen.

“Nu ved vi, hvor stor den samlede udfordring er”, siger Birte Skov, arkitekt og chefkonsulent i Kulturstyrelsen, som har lagt et stort arbejde i at forberede sikring af de enestående tangtage.

 

Alle nyheder



Du er her: ForsideNyhederTangtage under lup
www.straatagetskontor.dk