
Med mellem 400 og 500 besøgende på stråtagsstandaen blev det en stor success for tækkebranchen at deltage i den årlige fagmesse for bæredygtigt byggeri, Building Green. Messen løb over to dage i Forum, København, den 29. og 30. oktober 2014.
Straatagets Kontor stod i stand stand 132 på 1. Sal, hvor et mobilt tag fra Jydsk Tækkemandslaug demonstrerede stråtagets mange muligheder. Samtidig blev der tækket på et lille prøvetag. Mange stoppede op og fik inspiration eller gode råd om det moderne, brandsikre stråtag.
Bidragyderne bag tækkestanden, Jydsk og Dansk Tækkemandslaug, Miscanthus.dk A/S og Straatagets Kontor har allerede besluttet at deltage i Building Green 2015. Denne gang bliver det på en større stand, for pladsen var lidt kneben i 2014.
Der er gratis adgang til Building Green, som I 2015 løber af stablen den 28. og 29. oktober
Mere info: http://buildinggreen.eu