Bæredygtighed

Stråtaget er det mest klimavenlige af alle tage, viser både en miljøvaredeklaration fra Teknologisk Institut, en livscyklusanalyse og efterfølgende sammenligninger med andre tage.

I det hele taget er stråtaget et meget miljøvenligt tag, fordi tagrør – som er hovedbestanddelen i stråtaget – under væksten bruger kvælstof fra både luft og vand og samtidig giver ilt til atmosfæren.

Livscyklusanalyse

En analyse fastslår endnu engang, at stråtaget er det mest klima- og miljøvenlige tag, der kan vælges. Undersøgelsen er gennemført sommer 2020 og publiceret 1. oktober 2020.
Se eller læs livscyklusanalyse 2020

Læs om stråtag på undervisningsportal

Undervisningsportalen Bæredygtige alternativer i Byggeriet er udarbejdet af firmaet Egen Vinding og Datter, og stråtaget er en naturlig del af den: https://www.bæredygtigtbyggeri.dk/tag-straatag

Der er også masser af anden information at finde på portalen, som er udarbejdet til de tekniske skoler. Materialet er gratis tilgængeligt for alle og kan findes på http://bæredygtigtbyggeri.dk/

Se desuden www.egenvinding.dk

Beskyt grundvand – dyrk stråtag

Tækkemiscanthus er en art elefantgræs, som er fremragende til såvel stråtage som til at beskytte grundvand, fordi afgrøden kan dyrkes uden brug af sprøjtemidler. I denne rapport til Miljøstyrelsen opsummerer Straatagets Kontor og landbrugets Videnscenter, SEGES, knap 4 års arbejde med at dokumentere miljøfordele og økonomi i denne højværdiafgrøde.

Læs rapporten

Stråtag af danske tagrør er miljømæssigt nummer 1, viser livscyklusanalysen.
Stråtag af danske tagrør er miljømæssigt nummer 1, viser livscyklusanalysen.

Klimavinderen

I en miljøvurdering foretaget af Teknologisk Institut kommer stråtaget ind som vinder, når det handler om at minimere negative påvirkninger af klimaet. I en hollandsk livscyklusanalyse af alle tagtyper er stråtaget ligeledes det mindst miljøbelastende, uanset hvilket miljøkriterium, der sammenlignes.

Straatagets Kontor har – i samarbejde med Teknologisk Institut og Carlo F. Christensens A/S – kortlagt alle miljøaspekter i stråtagets livscyklus. Arbejdet er støttet af Miljøstyrelsen og er nu afsluttet med bl.a. en miljøvaredeklaration, en EPD (Environmental Product Declaration), som rådgivere og bygherrer kan bruge, når de ønsker dokumentation for tagets miljøaspekter.

Det økologiske og bæredygtige stråtag – pdf

Ydermere er stråtagets miljøaspekter beskrevet i disse rapporter:

Livscyklusanalyse, Tekn. Inst. & JTL – pdf

Politiken tillæg – klimavinder – pdf

Klimaartikel fra TÆK 3 2014 – pdf

EPD Straatag Carlo F. Christensen – pdf

Plader af gamle tagror. Rapport T.I – pdf