Spar CO2 – vælg stråtag

17. januar 2023

Stråtag tækket med danske tagrør har nu fået sin egen miljøvaredeklaration, en såkaldt EPD. Det er igen bekræftet, at stråtaget er det mest klimavenlige af alle typer tag.

Det er rådgiverfirmaet Transition, der har udarbejdet branche-EPD’en for Straatagets Kontor, og rådgiverfirmaet NIRAS har verificeret den.

Et tækket tag med en tykkelse på 25 cm, sammenlignet med andre typiske tagtyper, giver en besparelse på 0,83 kg CO2-ækv. pr. m2. Det svarer til 3,7 km kørt i en personbil på benzin.

Strå er et naturligt materiale, der fornyer sig selv hvert år og optager CO2 fra atmosfæren i løbet af denne tid. Det betyder, at der i strå er bundet biogent carbon, som først frigives, når strået nedbrydes eller afbrændes.

Stråtag med danske tagrør har en positiv indvirkning på CO2 belastningen, der først udledes, når stråtaget er udtjent efter ca. 50 år. Ved at vælge stråtag, vil man dermed kunne skubbe miljøbelastningen til fremtiden, hvilket giver mulighed for etablering af nye systemer, der kan minimere disse udledninger.

Læs mere på www.epddanmark.dk

 

Alle nyheder



Du er her: ForsideNyhederSpar CO2 – vælg stråtag
www.straatagetskontor.dk